TG-CLEAN A/S, i daglig omtale TG, blev etableret i august, 2000.
Firmaets grundlægger, Thomas Gadegaard, deraf initialerne TG, havde efter en del år i kemi og hygiejne-branchen, erfaret hvordan der blev handlet med kunderne, og fik deraf den ide, at starte en virksomhed, med et nyt handels-koncept, som skulle gøre op med den eksisterende og størstedelen af lignende leverandørers måde at handle på.
Målsætningen var fra starten klar - medarbejderen skulle være firmaets vigtigste aktiv, og der skulle så vidt muligt leveres fra producent til bruger. Desuden skulle kunderne, med deres efterspørgsel, bestemme produktsortimentet.
Medarbejderstaben skulle etableres ved at ansætte branchekendte personer, uden at skelne mellem alder, køn eller overbevisning, og den enkelte medarbejder skulle have et ønske om at ville være med til at gøre en forskel.
Producenterne blev nøje udvalgt, og flere blev kasseret, da de ikke kunne opfylde kravet om direkte levering til slutbrugeren. Så vidt muligt skulle der ikke være omkostninger til lager, og hvad der dermed hører af ekstra omkostninger, som i sidste ende er et fordyrende led.
De første kunder blev kontaktet, og flere tilkendegav, at det utraditonelle handelsekoncept lød til at være en god ide, som kunne iværksættes.
Som nystartet firma var vi parat til lidt af hvert, men hurtigt var vi overbeviste om, at handelskonceptet var en særdeles god ide, også selvom vi i visse kredse blev betragtet som "dem de andre ikke måtte lege med". Det har siden ændret sig, og idag mener vi at være med til at sætte dagsordenen.
Siden opstartsdatoen er medarbejderstaben udvidet fra 1 til mere end 20 medarbejdere, og vi forventer flere vil komme til løbende.
I december måned 2006 nåede vi ny kunde nr. 10.000, og siden er mange flere kommet til. Vi handler med stort set lige mange indenfor det offentlige og private erhvervsliv.
TG-CLEAN A/S kan tilbyde en bred vifte af produkter og serviceydelser, som vi alle kalder nøgleprodukter, da sortimentet, efter kundernes ønske, udvælges blandt mange produkter fra hele verden.
TG-CLEAN A/S samarbejder i dag med en lang række producenter, men er også selvproducerende indenfor et bredt kemisortiment, som vi er stolte af at kunne tilbyde eksisterende og kommende kunder.
TG-CLEAN A/S´ producenter, nationale såvel som internationale, er valgt på kvalitet, pris og servicegrad. Vi stiller som krav til alle producenter, at de skal være ISO-certificeret og opfylde alle krav om miljøhensyn.
Tak for opmærksomheden.